I samarbejde med naturen.
Hvad er vores mission
Mosebrugerne er et formelt samarbejdsnetværk bestående af foreløbig syv foreninger med det til fælles, at vi dyrker vore fritidsinteresser inden for det lille, afgrænsede område i Langstrup Mose nærmest motorvejen.
Vi er dannet som en reaktion imod Danmarks Naturfedningsforenings Fredensborg-afdelings publicerede målsætning om på sigt at få alle ”forstyrrende elementer” flyttet ud af mosen. De ”forstyrrende elementer” blev i DN-pjecen om Fredensborgs Natur (udgivet foråret 2007) defineret som – ja, Netop det syv foreninger der har stiftet Mosebrugernes. Vores mission er at forblive i Mosen, så vi også frem over kan nyde naturen og dyrke vore fritidsinteresser i Langstrup Mose. Vort ønske skal ses i lyset af, at der i det tætbebyggede Nordsjælland ikke findes mange andre steder, hvor der er plads til jægere, skytter, modelflyve og hundetræningsfolk – mens der findes mange andre og store områder, hvor flora og fauna nyder særlig beskyttelse. Samtidig erkender vi, at vore fritidsinteresser skal gennemføres i størst mulig respekt for naturen, dyrene og alle andre, der færdes i Mosen. Vi vil gøre meget for at sikre, at vor tilstedeværelse bliver så skånsom og så harmonisk, som det er muligt. Og for at vi er her i samarbejde med beboere, myndigheder og alle de andre brugere af Langstrup Mose. |